DANSKE MARITIME
Kl. 13:45 – 14:30 – Fra Korsør til Kina og kloden rundt. Hvordan Danmark præger den globale skibsfart med viden og fremtidens bæredygtige løsninger.
Hvis du søger et arbejde med mening, så er den maritime industri et godt sted at kigge hen. Her arbejder danske skibsdesignere, teknologiudviklere, skibsbyggere, robot- og it-eksperter og diverse andre typer af dygtige folk hver eneste dag sammen om at trække hele den globale skibsfart i en mere bæredygtig retning. For ligesom du måske overvejer en el-bil, så overvejer rederier i hele verden, hvad deres skibe skal sejle på i fremtiden, og hvordan deres nuværende skibe kan gøres grønnere.  
Danmark spiller i den forbindelse en stor rolle, fordi vi er blandt de førende lande i verden til at udvikle bæredygtige løsninger til alt fra færger og fragtskibe til flådefartøjer og fiskerskibe. Mød tre repræsentanter, som kan fortælle om Danmarks rolle som stolt maritim nation og om den forskel, som danske løsninger spiller for de skibe, der skal sejle i fremtiden. 
Foto: Viking Lifesaving Equitment
Arrangør: Danske Maritime